Vietnam

Så er vi ankommet til Vietnam, og tro det eller ej busturen gik fuldstændig smertefrit !!

De første dage tilbragte vi i ekstremt hektiske HCMC/Saigon. Her var virkelig drøn på, og Cambodja kan på ingen måde sammenlignes med Saigon.
At krydse vejen i Saigon er noget nær en selvmordsmission, og det føles ret mirakuløst at vi klarede det uden at blive tromlet af en af de millionvise motorcykler som fylder vejene. Men det gjorde vi altså... Heldigvis ;)



Prøv at krydse vejen her.....

Cecilia har også sluttet sig til os nu, og efter to dage i Saigon forlod vi byen til fordel for mere eksotiske og fredelige Nha Trang.
Her er vi så nu, og det er noget nær Paradis !
Vejret her er langt mere udholdeligt, og strandende og havet er fantastisk.





De sidste par dage er gået med absolut afslapning på stranden, så Cille kunne få rystet den danske vinter af sig.

Idag besluttede vi os så for at der skulle ske lidt, så vi hyrede tre lokale til at køre os ud på landet på deres motorcykler. Dette var en super fed oplevelse, og vi fik et rigtig godt indblik i lokal samfundet. Selve turen ud af byen var fantastisk, med udsigt ud over rismarkerne på den ene side, og havet og de mange fiskerbåde på den anden.
Turen gik først til den lokale fiskehavn hvorefter vi tog op i bjergene for at bade i vandfaldene, hvilket var skønt efter en varm tur på motorcykel. !












Efter lidt afslapning i bjergene gik turen videre ud i landet, hvor vi bla. gjorde stop i en lille by for at besøge de lokale. Her fik vi lov til at være med til at lave røgelsespinde, som bliver brugt af de lokale til hellige budistiske gøremål. Herefter besøgte vi den lokale bager samt en tæppevæver, hvor Carina og Cecilia fik lov at forsøge sig med at væve et græstæppe, de imponerede ingen !



Sådan væver man et tæppe, let og elegant...



Sådan gør man det modsatte...



Den lokale bager, bemærk den brændende cigaret på bordet....






Naturen omkring Nha Trang er utrolig smuk..




Imorgen står atter på bådtur ud for at besøge og snorkle langs de lokale øer,
Herefter tager vi natbussen videre til Hoi An længere nordpå.

Hyg jer hjemme i sneen ;)

- Posted by Carina og Christina

Location:Saigon og Nha Trang

Read Users' Comments (0)

0 Response to "Vietnam"

Send en kommentar