Bangkok

Så er vi kommet til Bangkok!
Det var en laaang tur fra Afrika. Vi var lige en lille smuttur i Mumbai lufthavn, hvilket var en oplevelse for sig. At kalde det et "gedemarkede" vil ikke være en underdrivelse. Især de ældre indiske kvinder som kom i voldsomme skænderier med sikkerhedsfolkene, om urimeligheden i at de IKKE måtte medbringe diverse meget mystiske fødevarer gennem security kontrollen var meget underholdende. Sikke et land !

Rejsen gik smertefrit og vi ankom til fantastiske Bangkok tidligt imorges.
Jetlaget og den manglende søvn var til at tage og føle på, men en ting kurerer som bekendt alt; SHOPPING !!!!
For at sige det mildt er vi i paradis her, og idag har vi ikke lavet andet end at shoppe, eller det vil sige " sundere terrænet ". Der skal jo være plads til det hele i tasken, så lidt fornuftige må vi være (desværre)....
Ellers kurede vi jetlaget på en super trendy sushi restaurant, hvor der var fri sushi, is, og drikkevarer for små 50,- ! Elsker allerede Thailand...
Vi var dog genstand for en mindre offentlig ydmygelse på sushibaren, ihvertfald overfor de lokale, som åbenbart er fiskesuppe eksperter.?
- Vi fik tildelt hver vores kogende vandbad på restauranten, hvor det var meningen at vi skulle koge vores egen fiskesuppe i. Ingredienserne skulle så være det utal af grønsager, tilbehør og rå fisk som kørte rundt på skinner mellem bordene. Nu er det bare sådan at vores suppe-erfaring udelukkende stammer fra at optø Mou suppe, så det gik rent ud sagt af h******* til. ! Vi burde dog få en 10'er for engagement og gå på mod....
Vores supper blev selvfølgelig aldrig til andet end varm tyndt vand med mærkelige fiskeblandinge i.
Vores frustration var dog yderst underholdende for de andre gæster, der som sagt åbenbart var eksperter på området.
Til grin kan man altid blive, åbenbart også i Thailand....
Imorgen står den på weekendmarkede, og så må vi nok hellere være lidt kulturelle også. ;)




Mad man forstår ...


Mad man åbenbart ikke forstår...



Det forstod vi så heller ikke helt ;)

- Posted by Carina og Christina

Location:Bangkok

Read Users' Comments (0)

0 Response to "Bangkok"

Send en kommentar