Farvel til Vietnam

Igår var vi på dagstur til Hoa Lu og Tam Coc i Nimh Binh provinsen.
Turen startede igen lidt hektisk med at vi var alt for mange mennesker med alt for meget bagage i en ALT for lille bus, men det er vi efterhånden ved at vænne os til her i Asien ;)

Første stop var de to gamle konge templer Hoa Lu i den gamle hovedstad.
Her var meget smukt, men desværre også en anelse overfyldt med turister, så charmen gik en anelse af det.
Det sjove var dog at det til tider føltes som om det var os, og ikke templerne der var attraktionen - der blev ihvertfald gjordt ihærdige og særdeles kreative forsøg på at få taget billeder af os ;)


Budda...


Efter vi havde undsluppet de mange fotosessions begav vi os ud på en længere cykeltur rundt i området.
Cykelturen var en super god oplevelse som bla bragte os rundt til rismarker, kirkegårde og små landsbyer i provinsen.



En glad cykelist...


Her bliver kyllingen til aftensmaden plukket og renset i den meget beskidte Boi flod...


En lille dreng tager en lur i et træ?

Efter den herlige cykeltur, som gav en del ret særprægede oplevelser, stod den igen på den efterhånden obligatoriske bådtur.
Denne gang foregik det i en lille robåd sejlet af en lille bitte vietnamesisk kvinde.
Bådturen tog os rundt i landskabet, som faktisk omtales som "Halong Bay på land" fordi de smukke bjerge er næsten identiske med førnævnte.
Det var en smuk tur, som også tog os igennem en del fuldstændig mørkelagte drypstens grotter hvor det var mere praktisk at være en lille bitte vietnameser end at være på vores højde ;)



Smukke drypstens grotter...




Efter en lang dag med aktivitetet tog vi trætte bussen tilbage til Hanoi og den sidste nat i Vietnam for denne gang ;)

Her kommer så lige noget som vi bliver nød til at dele med jer, men som faktisk ikke har noget med noget som helst at gøre ! ;)
- Igår mødte vi en englænder på vores hostel, som simpelthen havde en sjov tatovering.
Han havde den tvivlsomme ære af at have en kamel tatoveret på storetåen.... altså en "camel toe"!!


Udførelsen var utrolig dårlig, og man kan overhovedet ikke se nogen form for kamel - men han skal altså have en 10'er for kreativiteten. ;)

Bare hvis nogen stod og manglede lidt inspiration til den næste tatoo. ...

Vi ses ;)

- Posted by Carina og Christina

Location:Hoa Lu - Tam Coc

Read Users' Comments (0)

0 Response to "Farvel til Vietnam"

Send en kommentar