Gunung Mulu Nationalpark

De sidste fem dage har vi tilbragt i fuldstændigt fantastiske Gunung Mulu Nationalpark i det nordlige Sarawak. Parken ligger dybt inde i regnskoven og er kun tilgængelig via fly eller en ti timer lang bådtur.
Vi fløj ind i parken, hvilket førte os til den mindste lufthavn vi nogenside har set. Mulu er helt afskåret fra alt, og her er stort set ikke andet end et par huse, Parkens hovedkvarter og sidst men ikke mindst fuldstændig ubeskrivelig natur.! Internet er en by i Rusland og mobilsignal er kun for de heldige, så det var næsten som at være tilbage i Afrika for en stund.
For at komme rundt imellem husene her går man på gangbroer da det ligger midt i regnskoven og terrænet er meget vildt.
Mulu er nok mest kendt for sine grotter som er blandt de største og mest imponerende i verden.

Vores første besøg i parken var til bat observatoriet ved verdens tredje største grotte Deer Cave. I grotten lever der 3.000.000 flagermus, hvordan de har talt det op ved vi ikke ? Fra observatoriet uden for grottens åbning kan man hverdag ved aftenstid se de 3.000.000 flagermus flyve ud af grotten og ind i junglen for at finde mad. Det var fantastisk !!!!
Aldrig før har vi set noget lignende. Flagermusene fløj ud i enorme mængder, og det mindede mest af alt om noget fra en tegnefilm. Det er umuligt at beskrive hvordan det så ud, og billederne er desværre kun en sølle hjælp, men vildt var det altså !!

Dag to i Mulu bød på lidt morgen trekking rundt i regnskoven på egen hånd, samt et guidet besøg til Long- og Deer cave. Grotterne er virkelig imponerende og ikke mindst enorme, det siges faktisk at London Cathedral kan være flere gange i Deer Cave ! Besøget i grotterne var super godt, og det bød på nogle virkelig smukke drybstensformationer. Som sagt lever der ca 3.000.000 flagermus inde i Deer Cave, og alle de flagermus bruger selvfølgelig også grotten som toilet ! Derfor bød Deer Cave også på den største bunke
LORT vi nogensinde har set. Det var praktisktalt et flere hundrede meter højt bjerg af flagermuselort, som så deroveni var dækket af alverdens mider og orme - ulækkert, men alligevel lidt fedt !

Mulu er omgivet af bjerge, og parken bød på flere mulighede for at bestige disse . Så selv om vi efter vores hårde trekkingtur i Chiang Mai havde sagt; "ALDRIG mere flere bjerge", snuppede vi da lige et til.
Dette førte os på en tre-dages tur endnu længere ind i regnskoven for at bestige " The Pinnacles". Før vi drog afsted var vi blevet advaret om hårdheden af turen og vigtigheden i at være virkelig var "fit", så vi var en smule betænkelige da vi drog afsted, de sidste tre måneder har jo ikke ligefrem stået i træningens tegn !
Turen startede med en dejlig afslappende bådtur ud for at besøge parkens sidste to grotter; Wind- og Clearwater cave. Igen var grotterne virkelig imponerende, og hver og en adskiller de sig fra hinanden. Efter grotteturen kunne den hårde del af turen endelig begynde. Vi fortsatte vores bådtur længere ind i regnskoven, denne gang måtte vi dog flere gange ud og skubbe båden, da vandet i floden flere steder var meget begrænset. Ved bådturens slutning kunne vi begynde en 9km trekkingtur dybere ind i regnskoven til Camp 5, som skulle være vores hjem de næste to nætter. Efter to meget svedige timer nåede vi da også endelig til Camp 5, med benene fulde af blodsugende igler (det var heldigvis ikke så dramatisk som det lyder).
På turen til The Pinnacles skulle vi, som i Afrika, selv medbringe alt vores mad, så efter vi var blevet befriet fra igler, tog vi hul på vores første måltid 3-minutters nudler, hvilket var det eneste vi kunne opdrive af mad i Mulu. Faktisk er der ingen butikker i området så vi måtte ud og banke på døre hos de lokale for at høre om nogle have noget vi kunne købe, hvilket der heldigvis var.

Det skal lige tilføjes at da vi var på vej i seng, blev der til vores store skræk, fundet en giftslange bag vores sovesal ! Så med tanker om slanger og utallige flagermus flyvende over vores hoveder, sov vi ikke særlig godt den nat.

Dag to stod på turen store højdepunkt; turen op til The Pinnacles. Så efter en omgang nudler kl. 06, var vi klar til at indtage bjerget.
- Og efter 300 meter var vi klar til at gå ned igen, det var så varmt og med en luftfugtighed på 85-95% næsten ulideligt. Turen op til The Pinnacles er faktisk kun 2,4km, men det er meget lodret og den sidste del er med reb og stiger. Turen blev virkelig en kamp, men efter ca 3 timer nåede vi toppen og den fantastiske udsigt..
Herefter gik turen så atter ned igen, hvilket var næsten så hårdt som at komme op da stenene og rødderne virkelig var glatte.
Men ned kom vi heldigvis, meget glade for at vi havde gennemført.

Herefter stod den bare på afslapning og endnu en nat på Camp 5 før turen dagen efter atter skulle gå de 9km tilbage til båden.

Vi har haft nogle super dejlige dage i Mulu, men er glade for at være tilbage i civilisationen i Kota Kinalabu - og specielt glade for at være sluppet for alle krybene som besøgte os om natten.
Faktisk fik Carina den sidste nat i Mulu et faldende firben i hovedet, lige da hun var faldet i søvn ! Hvis nogen har set filmen " Forældrefælden" kan i nok forestille jer hvordan det så ud, hele sovesalen blev ihvertfald vækket ;)

Som sagt har vi haft problemer med bloggen, da vi ikke ligefrem er venner med internettet her på Borneo, så derfor er indlæggene så forsinkede. Vi vil prøve og se om vi kan få uploadet et indlæg med billeder fra Borneo når vi finder en samarbejdsvillig computer. ;)

Men nu er vi i Kota Kinalabu hvor planen er at vi bliver de næste fire dage før turen går til Singapore ;)

Pas på jer selv, nu ses vi snart ;)








- Posted by Carina og Christina

Location:Mulu, Sarawak

Read Users' Comments (0)

0 Response to "Gunung Mulu Nationalpark"

Send en kommentar